Spar strøm med LED

LED belysningVi husker alle da el-spare pærerne kom frem, uhh nu skulle vi alle have en kæmpe klump i lampen, der tændte 15 sekunder efter vi kom ud på toilettet.

De var altså ikke helt heldige og de gik i stykker næsten lige så hurtigt som de billige glødepærer.

Det var med andre ord ikke det vildeste hit – men de sparede dog enormt meget strøm i deres storhedstid.

LED er noget helt andet

LED belysning e r noget komplet andet, her tændes lyset med det samme og der er ikke pærer, som kan gå i stykker hele tiden.

Kæber du en LED ”pærer” er den forventede holdbarhed ca. 20 år – alene det, bør være nok til langt de fleste skifter til LED, at de så også bruger mindre strøm en de bedste sparepærer, ja det gør løsningen enormt attraktiv.

LED til alt i dag

LED belysning er udviklet i mange år nu og det betyder du kan få en løsning til stort set alle områder i boligen.

Du kan få et LED lysstofrør til din emhætte og d kan få LED pærer til dine spots i loftet, med andre ord, du kan få LED til stort set det hele.

Du bør dog ikke bare kaste dig ud i at skifte ALT ud i boligen toil LED på samme tid.

Hus de pærer du har nu, dem har du selv betalt for og det beløb du har betalt, ja det vil skift til LED ikke sådan bare lige tilbagebetale i kraft at lavere energiforbrug.

Det er derfor en god ide, at skifte når en pærer springer.

Områder med glødepærer – altså de helt gamle, der kan du fint skifte til LED og opnå en klækkelig besparelse over de næste 20 år.

Glødepærer holder generelt ikke ret mange år og bruger enormt meget strøm på at lyse.

LED til spots

Har du sports i loftet vil de være koblet til en omformer og det er ikke altid, at den kan klare du skifter over til LED.

Du kan naturligvis prøve at sætte en LED pærer med samme watt som en af de eksisterende pærer og se om det virker, det er den lette løsning, hvis du ikke vil op på loftet og finde transformatoren og læse på den.

Du kan i dag få både de gamle pærer til små lamper f.eks. dem man ofte har ved et spejl – over til de helt små i indbygningsspots som LED.

Husk farven på LED

Når du skal i gang med at skifte forskellige områder af boligens belysning ud til Led, så er det en gode ide at huske på, at LED kan lyse i mange farver, de kan lyse fra rød til gul og blå og alt imellem.

Det betyder at du kan få en LED pærer til din fordelingsgang, der har et rødt skær eller måske et mere blåt skær.

Vi er jo opvokset med et varmt rødt skær fra glødepærer og det er det vi er vand til. Skifter du til en LED pærer med meget skarpt blåt lys, vil det se helt underligt og klinisk ud.
Det kan komplet ødelægge hyggestemningen i en stue, hvis du kommer til at vælge forkert, så husk at tjek hvilken type farvespektrum den pære du ser på leverer.

I din fordelingsgang, kælder og på trapperne, er farven ikke ret vigtig. Her bruger vi kun lyset til at orienterer os og der hjælper det os ikke ret meget om det er rødligt eller køligt i farverne – men det er hunde vigtigt i vores opholdsrum.

Sådan virker LED

LED-pærer (Light Emitting Diode) fungerer ved at omdanne elektrisk energi direkte til lys gennem en proces kaldet elektroluminescens. Modsat traditionelle glødepærer, der genererer lys gennem opvarmning af en metaltråd, anvender LED-pærer halvledermaterialer til at producere lys på en langt mere energieffektiv måde. Her følger en teknisk gennemgang af, hvordan LED-pærer fungerer.

1. Grundlæggende princippet om elektroluminescens

LED-pærer fungerer ved hjælp af en proces kaldet elektroluminescens, som opstår, når elektroner bevæger sig gennem et halvledermateriale og afgiver lys som følge. En halvleder er et materiale, der har en elektrisk ledningsevne mellem en leder (fx kobber) og en isolator (fx glas). Når en strøm påføres halvledermaterialet, skaber det en bevægelse af elektroner, hvilket forårsager en udstråling af fotoner – lys.

2. Halvledermaterialet og diodekonstruktionen

En LED består af to lag halvledermateriale, ét med overskud af elektroner (n-type) og ét med underskud af elektroner, også kendt som huller (p-type). Disse to lag danner tilsammen en p-n-overgang. Når en elektrisk strøm passerer gennem denne p-n-overgang, bevæger elektroner sig fra n-laget til p-laget og kombinerer sig med hullerne. Under denne kombination frigøres energi i form af fotoner, som vi ser som lys.

3. Fotonernes energi og lysfarve

Farven (eller bølgelængden) på lyset, som LED’en producerer, afhænger af det anvendte halvledermateriale. Forskellige materialer har forskellige “energi-båndgab” – det interval af energi, som elektronerne afgiver, når de bevæger sig over p-n-overgangen. For eksempel vil en diode lavet af gallium-nitrid (GaN) afgive blå lys, mens gallium-fosfid (GaP) kan bruges til at generere grønt lys. Den specifikke energi for de frigivne fotoner bestemmer altså farven på lyset, der produceres.

4. Effektivitet og varmeafledning

LED-pærer er meget mere effektive end traditionelle glødepærer, da en større andel af den tilførte energi konverteres direkte til lys fremfor varme. Typisk producerer en LED kun en lille mængde varme sammenlignet med en glødepære. Denne lille mængde varme ledes væk ved hjælp af et kølesystem (ofte aluminiumskomponenter eller køleplader), som hjælper med at bevare LED’ens ydeevne og levetid.

5. Phosphorbelægning og hvidt LED-lys

Oprindeligt kunne LED’er kun producere lys i en enkelt farve (rød, grøn eller blå). For at skabe hvidt lys anvendes en blå LED kombineret med en phosphorbelægning. Når det blå lys fra LED’en rammer phosphorlaget, omdannes noget af dette lys til gult, og kombinationen af blå og gul opfattes som hvidt lys. Der findes også såkaldte RGB-LED’er (Rød-Grøn-Blå), som ved at blande disse tre primærfarver kan skabe hvidt lys eller andre farver.

6. Strømstyring og LED-drivere

For at fungere korrekt kræver LED’er en konstant og præcis strømstyring, da de er følsomme over for variationer i strøm. LED-pærer er derfor udstyret med en LED-driver, en strømforsyningsenhed, der omdanner og regulerer vekselstrømmen (AC) fra en almindelig stikkontakt til jævnstrøm (DC), som LED’en kan anvende. LED-drivere beskytter også LED’en mod udsving i strømmen, hvilket øger dens levetid.

7. Levetid og holdbarhed

LED-pærer har en betydeligt længere levetid end både gløde- og halogenpærer. Da de ikke har nogen bevægelige dele eller filamenter, der kan brænde ud, kan de ofte holde op til 25.000 til 50.000 timer eller mere, afhængigt af kvaliteten af halvledermaterialet og den termiske styring. Over tid kan phosphorlaget dog blive nedbrudt, hvilket fører til en svag nedgang i lysstyrken – et fænomen kaldet lumen-degradering.